Bioteknologibogen
  Forside  »  Bioteknologi 4  »  Figurer

  •                   Figurer

    • Figur 2. Københavns udbredelse.
    • Figur 3. Opskrifter på isoton væske mod diarré.
    • Figur 4. Oversigt over globale dødsfald.
    • Figur 9. Penicillins virkemåde.
    • Figur 10. Oversigt over nogle af de store epidemier.
    • Figur 11. Sigmoid kurve.
    • Figur 12. Eksponentiel vækst.
    • Figur 13. Oversigt over forskellige virustyper og sygdomme.
    • Figur 14. Størrelse af forskellige virus.
    • Figur 15. Virus uden og med kappe
    • Figur 16. Infektionscyklus for papillomavirus.
    • Figur 17. Infektionscyklus for influenza A virus.
    • Figur 18. Infektionscyklus for hiv.
    • Figur 19. Opbygning af bakterie.
    • Figur 20. Bakterieformer.
    • Figur 21. Grampositiv og gramnegativ bakterie.
    • Figur 22. Nogle bakterier og de sygdomme de forårsager.
    • Figur 23. Endospore.
    • Figur 24. Kroppens smitteveje.
    • Figur 7. Vigtige begivenheder i infektionsbiologiens historie.
    • Figur 25. Ædecelle optager en fremmed mikroorganisme og nedbryder den.
    • Figur 26. Aktiveret komplementmolekyle.
    • Figur 27. Sammenkobling af makrofag og T-hjælpecelle.
    • Figur 28. De fem antistofklasser.
    • Figur 29. Antistofrespons.
    • Figur 30. T-dræbercelleaktivering.
    • Figur 31. Immunreaktion ved virusangreb.
    • Figur 32. Anafylaktisk chok.
    • Figur 33. Allergisk reaktion type I.
    • Figur 34. Antal Salmonella- og Campylobacter-tilfælde.
    • Figur 36. Direkte og indirekte ELISA-test.
    • Figur 40. Hybridomaceller der laver monoklonale antistoffer.
    • Figur 41. PCR-metoden.
    • Figur 42. DNA-analyse vha. mikrochip.
    • Figur 43. Mikrocentrifugerør.
    • Figur 45. Væsentlige milepæle inden for behandling af infektionssygdomme.
    • Figur 46. Penicillins kemiske struktur.
    • Figur 47. Syntesevejen for penicillin G.
    • Figur 48. Antibiotikas funktioner.
    • Figur 49. Bakterieresistensoverførsel.
    • Figur 50. Antiviral medicin.
    • Figur 51. Acyclovir og guanosin.
    • Figur 52. Det danske børnevaccinationsprogram.
    • Figur 53. Fremstilling af DNA-vaccine mod virus.
    • Figur 54. Immunrespons på DNA-vaccine.
    • Figur 55. Antimikrobielle peptiders binding til bakteriemembraner.
    • Figur 56. α-helix og β-hairpin struktur.

  •                   Figurer

    • Figur 2. Blodtransfusionens historie.
    • Figur 4. Bestemmelse af hæmatokrit.
    • Figur 5. Normale hæmatokritværdier.
    • Figur 6. Blodets viskositet som funktion af hæmatokrit.
    • Figur 7. Regulering af produktionen af de røde blodlegemer.
    • Figur 11. Epo-test på urinprøve.
    • Figur 13. Funktionen af en epoteststick.
    • Figur 14. Blodets sammensætning.
    • Figur 15. Sammensætningen af blodplasma.
    • Figur 16. Vandmolekyle.
    • Figur 17. Opløselighed af oxygen i vand og temperaturen.
    • Figur 18. Gennemskåret rødt blodlegeme.
    • Figur 19. Hæmoglobinindhold i blod.
    • Figur 20. Hæmoglobins opbygning.
    • Figur 21. Fe2+ har koordinationstallet 6.
    • Figur 22. Vandmolekyle og ammoniak.
    • Figur 23. Ammoniaks kompleksbinding til sølvion.
    • Figur 24. pO2 og pCO2 i alveoler og lungekapillærer.
    • Figur 25. pO2 og pCO2 i kapillærer og celler.
    • Figur 26. Transport af oxygen fra alveole til rødt blodlegeme.
    • Figur 27. Afgivelse af oxygen fra de røde blodlegemer til aktive celler.
    • Figur 28. pO2 og hæmoglobins mætningsgrad.
    • Figur 29. Hæmoglobins oxygenmætning og hvor mange O2 der bindes til hæmoglobin.
    • Figur 30. Hæmoglobins oxygenmætning, pH og pO2.
    • Figur 31. Hæmoglobins oxygenmætning, blodets temperatur og pO2.
    • Figur 32. Dannelse af glycerat-2,3-diphosphat.
    • Figur 33. Hæmoglobins oxygenmætning, hexokinase og pyruvatkinase i de røde blodlegemer.
    • Figur 34. Udbredelsen af thalassæmi og seglcelleanæmi.
    • Figur 35. Nedarvning af recessiv autosomal sygdom.
    • Figur 36. Almindelige røde blodlegemer og røde blodlegemer med seglcelleanæmi.
    • Figur 37. Adskillelse af HbA og HbS ved elektroforese i en basisk opløsning.
    • Figur 38. Opbygningen af HbS-fibrene.
    • Figur 39. Gradientdrevet cotransport.
    • Figur 40. Bugspytkirtlen.
    • Figur 41. Kv’s afhængighed af temperaturen.
    • Figur 42. Kv som funktion af temperaturen.
    • Figur 43. CO2’s ligevægt i vand og luft.
    • Figur 44. Transport af CO2 i rødt blodlegeme.
    • Figur 45. Syrer og basers styrke.
    • Figur 46. pH som funktion af syrebrøken.
    • Figur 47. Syrer og basers styrke.
    • Figur 48. Titrerkurve for HCl titreret med NaOH.
    • Figur 49. Titrerkurve for ethansyre titreret med NaOH.
    • Figur 50. Titrerkurve for phosphorsyre titreret med NaOH.
    • Figur 52. Molekyler og ioner der skal være til stede for at blodet kan størkne.
    • Figur 53. Blodstørkningsprocessen.
    • Figur 54. Prothrombin.
    • Figur 55. Dannelse af ɣ-carboxyglutamat.
    • Figur 56. Sammensætning af fibrinogenkæde.
    • Figur 57. Fibrinogens opbygning.
    • Figur 58. Thrombins hydrolyse af fibrinogen.
    • Figur 59. Dannelse af krydsbindinger mellem fibrinmonomerer ved transaminering.
    • Figur 60. Dannelse af fibrinkomplekset.
    • Figur 61. Årsager til blødersygdomme.

    • Bioteknologi 1

      • Figurer
      • Forsøg
      • Opgaver
      • Linkhenvisninger
      • Litteraturliste

      • Bioteknologi 2

        • Figurer
        • Forsøg
        • Opgaver
        • Linkhenvisninger
        • Litteraturliste
        • Supplement

      • Bioteknologi 3

        • Figurer
        • Forsøg
        • Opgaver
        • Linkhenvisninger
        • Litteraturliste

      • Bioteknologi 4

        • Figurer
        • Forsøg
        • Opgaver
        • Litteraturliste

        • Bioteknologi 5

          • Figurer
          • Linkhenvisninger
          • Litteraturliste
            • Supplement
          Bioteknologibogen
          © Nucleus Forlag ApSNucleus Forlag ApS, Lundingsgade 33, 8000 Århus C, Telefon 86 19 04 55, nucleus@nucleus.dkIntern1 ApS