Bioteknologibogen
  Forside  »  Bioteknologi 2  »  Figurer
  •                   Figurer

    • Figur 2. Eksempler på mikroorganismer og fermenteringsprodukter.
    • Figur 5. Processer i bygfrøet under støbning.
    • Figur 6. Bakterievækstkurve.
    • Figur 7. Eksponentiel vækst.
    • Figur 9. Vækstens afhængighed af temperatur.
    • Figur 10. Mikroorganismernes inddeling efter temperaturoptimum.
    • Figur 11. Vækstens afhængighed af pH hos forskellige mikroorganismer.
    • Figur 12. Vækstens afhængighed af næringsstofkoncentrationen.
    • Figur 13. Vækstens afhængighed af inhibitorer eller giftstoffer.
    • Figur 14. En bioreaktors virkemåde.
    • Figur 16. Eksempler på downstreamprocesser.
    • Figur 17. Oversigt over stofskiftet.
    • Figur 18. Hydrocarbonernes inddeling.
    • Figur 19. De vigtigste funktionelle grupper.
    • Figur 20. Den højest prioriterede funktionelle gruppe.
    • Figur 21. Molekylets hovedkæde.
    • Figur 22. Alkanernes navne på baggrund af hovedkædens længde.
    • Figur 23. Nummerering af grupper.
    • Figur 24. Sidekædernes placering.
    • Figur 25. α-aminosyren asparagin.
    • Figur 26. Primære, sekundære og tertiære alkoholer og aminer.
    • Figur 27. Phenol.
    • Figur 28. Vigtige organiske reakionstyper.
    • Figur 29. Hydrolyse af a. Kulhydrat, b. Triglycerid og c. Protein.
    • Figur 30. ATP. a. Kemisk struktur. b. Phosphorylering og dephosphorylering.
    • Figur 31. Redoxreaktion.
    • Figur 32. Vigtige redoxbegreber.
    • Figur 33. Oxidation og reduktion af de oxygenholdige funktionelle grupper.
    • Figur 34. Elektronoverførsler ved respirationsprocessen.
    • Figur 35. NAD+ og FAD’s struktur og reaktion med H+ og e-.
    • Figur 36. Elektronoverførsler ved alkoholgæring.
    • Figur 38. Respirationens delprocesser.
    • Figur 39. Ethanolgæringens delprocesser.
    • Figur 40. Trivialnavne og systematiske navne på stofskiftets molekyler.
    • Figur 41. Glycolyse.
    • Figur 42. Glycolysens reaktioner.
    • Figur 43. Ethanolgæring.
    • Figur 44. Lactatgæring.
    • Figur 45. Mitokondriets opbygning.
    • Figur 46. HSCoA og acetyl-CoA.
    • Figur 47. Omdannelse af pyruvat til acetyl (ethanoyl).
    • Figur 48. Citratcyklus.
    • Figur 49. Reaktionerne i citratcyklus.
    • Figur 50. Elektrontransportkæden.
    • Figur 51. Hæmgruppens kemiske struktur.
    • Figur 52. Eksempler på anaerobe respirationsprocesser.
    • Figur 53. Respiration af protein og fedt.
    • Figur 54. Respirationens regulering.
    • Figur 55. Metabolitter.
  •                   Figurer

    • Figur 2. Aminosyrernes generelle struktur.
    • Figur 3. De 20 aminosyrer i de levende organismer.
    • Figur 4. Aminosyrers optagelse og afgivelse af hydroner.
    • Figur 5. Dannelse af peptidbinding.
    • Figur 6. Primærstruktur af hormonerne oxytocin og ADH.
    • Figur 7. Eksempler på sekundærstruktur i enzymet glucoseoxidase.
    • Figur 8. Interaktion mellem aminosyrernes radikaler i proteinets tertiærstruktur.
    • Figur 9. Denaturering pga. pH.
    • Figur 11. 2D-gelelektroforese.
    • Figur 12. Western blotting med antistoffer.
    • Figur 13. Bestemmelse af aminosyresekvens.
    • Figur 14. Røntgenkrystallografi.
    • Figur 15. Energiprofilen for en reaktion.
    • Figur 16. Aktiveringsenergi.
    • Figur 17. Energiprofilen for et sammenstød mellem et dinitrogenmolekyle (N2) og et dioxygenmolekyle (O2).
    • Figur 18. Fordelingen af molekylernes hastighed ved en given temperatur.
    • Figur 19. Energiprofilen for en katalyseret og en ikke-katalyseret reaktion.
    • Figur 20. Skematisk model for glucoseoxidase.
    • Figur 21. Placeringen af cofaktor i enzym.
    • Figur 23. De fire delprocesser i glucoseoxidases katalytiske oxidation af glucose.
    • Figur 24. Enzymernes klassifikation.
    • Figur 25. Reaktionshastighed som funktion af enzymkoncentrationen.
    • Figur 26. Dannelse af produkt som funktion af tiden ved fire forskellige substratkoncentrationer.
    • Figur 27. Sammenhængen mellem substratkoncentrationen og begyndelseshastigheden.
    • Figur 28. Lineweaver-Burk plot.
    • Figur 29. Turnoverværdier for nogle enzymer ved 20 °C.
    • Figur 30. Reaktionshastighed som funktion af temperaturen.
    • Figur 31. pH-optimum for nogle fordøjelsesenzymer.
    • Figur 32. Kompetitiv og nonkompetitiv inhibitor.
    • Figur 33. Effekten af inhibitorer på reaktionshastigheden.
    • Figur 34. Lineweaver-Burk plot med kompetitiv og nonkompetitiv inhibition.
    • Figur 35. Effekten af acetylcholinesterase.
    • Figur 36. Genet for glucoseoxidase.
    • Figur 37. Optimering af produktionsorganismer ved inducerede mutationer.
    • Figur 38. Eksempler på restriktionsenzymer og deres klippesekvenser.
    • Figur 39. cDNA-metoden.
    • Figur 40. Søgning i cDNA-biblioteker.
    • Figur 41. Det konstruerede glucoseoxidase-gen.
    • Figur 42. Plasmidet pToC90.
    • Figur 43. Klipning og sammensætning af gen og plasmid.
    • Figur 44. Fremstilling af protoplaster.
    • Figur 45. Polyethylenoxid, PEG.
    • Figur 47. Mikrobiologiske laboratoriers inddeling i risikoklasser.
    • Bioteknologi 1

      • Figurer
      • Forsøg
      • Opgaver
      • Linkhenvisninger
      • Litteraturliste
      • Bioteknologi 2

        • Figurer
        • Forsøg
        • Opgaver
        • Linkhenvisninger
        • Litteraturliste
        • Supplement
      • Bioteknologi 3

        • Figurer
        • Forsøg
        • Opgaver
        • Linkhenvisninger
        • Litteraturliste
      • Bioteknologi 4

        • Figurer
        • Forsøg
        • Opgaver
        • Litteraturliste
        • Bioteknologi 5

          • Figurer
          • Linkhenvisninger
          • Litteraturliste
            • Supplement
          Bioteknologibogen
          © Nucleus Forlag ApSNucleus Forlag ApS, Lundingsgade 33, 8000 Århus C, Telefon 86 19 04 55, nucleus@nucleus.dkIntern1 ApS